Luk
Start / Boksning / Boksehandsker

Boksehandsker

Uanset om du er erfaren eller nybegynder inden for boksning, får du en sjovere træning med et større udbytte, hvis dit udstyr er i orden. Dine boksehandsker hører til blandt det vigtigste udstyr, og det er ikke her, du skal gå på kompromis med kvaliteten. Som kroppens primære kontaktpunkt er det nemlig vigtigt, at dine hænder får den størst mulige beskyttelse, ligesom handskerne skal virke stødabsorberende. Boksehandsker kan groft sagt inddeles i to kategorier; sparringshandsker og sandsækhandsker. Sparringshandskerne er dem, de fleste tænker på, når de hører ordet boksehandsker. De store og velpolstrede handsker bruges i ringen til både træning og kamp, men træner man på en sandsæk, vil man hurtigt opdage, at de er for bløde. Den anden type handsker, sandsækhandskerne, har en mindre polstring, hvilket giver bedre kontrol, hastighed og føling under træningen. Dyrker du udelukkende boksning som motionsform på sandsæk, er det denne slags handsker, du har brug for, men hvis du på sigt har ambitioner om at komme i ringen for at sparre og måske kæmpe, skal du have begge dele.

Boksehandsker måles ikke i den størrelse, som man kender det fra andre typer handsker, men derimod i tykkelse. Her bruger man den engelske måleenhed ounce, også forkortet oz., som svarer til 28 gram. Jo højere oz.-tallet for boksehandsken er, desto mere polstring får du. Sparringshandsker vil som udgangspunkt have et højere oz.-tal end sandsækhandsker, da de både skal beskytte din modstander og dine egne hænder, men der kan også være et overlap. Mellemtunge handsker med 12 oz. kan for eksempel både anvendes til sandsæk, hvis de ellers modsvarer din vægt og højde, men samtidig kan man også i nogle tilfælde bruge 12 oz.-handsker til let sparring. For mænd er det dog mere almindeligt med 14 oz.-handsker til sparring og endda 16 oz. hvis det skal gå rigtig hårdt for sig. Er du i tvivl om, hvilke boksehandsker der passer til dig? Vi guider dig meget gerne!

 




MMA Glove
315 dkk





1 2 Næste »